Rønne Roklub

Inrigger & kajak

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Rønneroerne atter på toppen

Email Udskriv

kaproning09Århusbugten var atter lykkebane lørdag 26. juni for Bornholmerholdet, som med mandskabet Torben Vesth Hansen, Geert Olsen og Jeppe Meinert (Aarhus) i 2-åres inrigger besatte andenpladsen på 10km. - 11 sekunder fra sejren!

Det er første medaljeplacering for Torben V. , som man nu roligt kan kalde fuldblodskaproer efter omskolingen fra Orienteringsløber.
Løbet var dramatisk, idet vinderne fra de 2 første kaproninger, Silkeborg, vendte den forkerte vej rundt om sidste bøje og dermed måtte diskvalificeres. Der var i alt 14 mandskaber, og feltet lå meget tæt i toppen..

Læs mere…
 

Kystnære overnatningspladser

Email Udskriv

Kort_over_kystnr_overnatning_p_BornholmNexø Kajakklub har lavet et kort over alle kystnære lejrpladser, som er velegnede for roere på tur.

 Se kortet her...

 

Resultat fra Nordsjællands Blå Bånd

Email Udskriv

Klubbens kaproere har igen været i aktion. Denne gang til Nordsjællands Blå Bånd 12. juni.

På 10 kilometer distancen fik Bornholmerne en 2. plads, og på 25 kilometer distancen blev det til en 3. plads. Dermed blev der sikret henholdsvis 9 og 8 vigtige point i årets langdistance-turneringen.

Besætningen bestod af Geert Olsen, Kurt Jensen og Jeppe Meinert fra Århus.

Senest opdateret: Søndag, 13. juni 2010 20:30
 

Kæntringsøvelser

Email Udskriv

kaentringsovelseSiden sidste år har det været muligt at deltage i en kontroleret kæntringsøvelse. Det sker i en 2 åres inrigger, og på et sted hvor østersøen er flad (uden bølger). Båden ligger stille, årene er langs og alle tre i båden bestemmer, hvilken vej båden skal kæntre. Båden kæntres let ved at lægge vægten ud til samme side. Alle roere kommer ud af spændholter og samles ved bådens side. Redningsvestene findes frem og tages på.

Nu skal båden vendes, og det sker ved at en tager fat i agterenden, en i stævnen og den sidste placerer sig på midten. Den der er på midten af båden trækker sig op på båden, og får fat i rælingen på modsatte side, herved vendes båden let.

En roer kravler op i båden omkring styrmandssædet og begynder at øse vand ud med øsekarret. Når båden kan bære kravler de sidste to ombord. Øsningen med øsekar fortsætter til båden næsten er tømt for vand.

Alle klubbens aktive medlemmer opfordres til at deltage i denne øvelse. Styrmænd i klubbben bør hver andet år deltage i denne kæntring.

I år aflægges kæntringsøvelserne mandag til torsdag i uge 26.

Kurt Jensen, rochef

Senest opdateret: Fredag, 11. juni 2010 23:59
 

Kunsten af skive en åre

Email Udskriv

AareDet er første gang jeg er ude og prøve kræfter med en åre, mens der er lidt bølger på vandet. Hold da op, det bliver til det ene lufttag efter det andet, koncentrationen kikser.

Ole, der er instruktør og styrmand, maner til udholdenhed, retter på den måde, jeg holder på åren, og siger opmuntrende, at man en gang, med tiden, når rutinen har indfundet sig, (sådan om en 10-20 år, tænker jeg), helt pr. refleks ved, hvordan man skal placere åren, så man ikke ror ud i luften. Det skal nok komme.

Læs mere…
 

Rostatistik 10. juni 2010

Email Udskriv

Romæssigt har det været en flot sæsonstart i år. Rigtigt mange har været på vandet, når vejret har været til det, og i alt er der indtil 10. juni roet 10.653 kilometer siden standerstrygningen sidste år. Og det er vel at mærke uden gæsteroeres kilometer.

Som de senere år er det især kajakkerne, som tæller mest her tidligt på sæsonen, fordi der er flere vinterroere på kajaksiden, men mon ikke inriggerne kommer stærkt igen i løbet af sommeren... De plejer de i hvert fald.

 

Senest opdateret: Lørdag, 12. juni 2010 00:00 Læs mere…
 

Tag med på Ø-tur

Email Udskriv

oetur09Der er i klubkalenderen indlagt tre ø-ture i løbet af sommeren, nemlig i weekenderne: 2. - 4. juli, 6. - 8. august og 27. - 29. august.

Og hvad går så en Ø-tur ud på?

Hvis vejret ellers tillader det, så ror vi hele vejen rundt om Bornholm på 3 dage - lige godt 100 km. Onsdagen inden planlægger de tilmeldte turen i fællesskab. Roningen begynder typisk fredag eftermiddag ved 16-tiden og slutter søndag over middag. Undervejs overnatter vi i telte, og holder selvfølgelig spise- kaffe- og tissepauser efter behov.

Det plejer at være superhyggeligt, ud over at det selvfølgelig også er også er en stor oplevelse at se andre sider af Bornholm, end dem vi passerer på de daglige roture.

Hvis man synes det er for vildt at se frem til 100 km´s roning, eller af andre grunde ikke kan deltage alle tre dage, så er det også muligt at lave aftale om at dele et ro-sæde med en ro-kammerat, så man kun deltager i et bestemt tidsrum af turen. På den måde kan både nye og gamle roere være med.

Tilmelding sker som sædvanlig på opslag i klubben – men spørg endelig, hvis du har brug for flere oplysninger.

 

Administration

Login for administrator


Nyhedsbrev

Tilmeld klubbens elektroniske nyhedsbrev



Vejret på Rønne Havn:
Målt klokken: 02:16
Vindretning: ØSØ
Vindstyrke: 5.3 m/s
Vindtype: Let vind
Lufttemperatur: 19.1°
Vandtemperatur: 19°
Vandstand: 0.05 meter
Leveret af Rønne Havn

Rotider

Inrigger og kajak
Mandag kl. 18:00
Onsdag kl. 18:00
Fredag kl. 14:00
Søndag kl. 9:00. (Langture)

Klubaften hver onsdag efter roning - cirka 20:00.

Kalender