Århusbugten var atter lykkebane lørdag 26. juni for Bornholmerholdet, som med mandskabet Torben Vesth Hansen, Geert Olsen og Jeppe Meinert (Aarhus) i 2-åres inrigger besatte andenpladsen på 10km. - 11 sekunder fra sejren!
Det er første medaljeplacering for Torben V. , som man nu roligt kan kalde fuldblodskaproer efter omskolingen fra Orienteringsløber.
Løbet var dramatisk, idet vinderne fra de 2 første kaproninger, Silkeborg, vendte den forkerte vej rundt om sidste bøje og dermed måtte diskvalificeres. Der var i alt 14 mandskaber, og feltet lå meget tæt i toppen..
Resultatet var:
1) Aarhus Roklub - 51min. 12sek.
2) Bornholmerne -51 - 23 -
3) Nyborg - 51 - 26 -
4) Kolding - 52 - 08 -
Samlet stilling efter 3 regattaer:
1. Bornholmerne/Aarhus 25 p
2. Silkeborg 20 p
3. Nyborg Roklub 18 p
4. Aarhus Roklub 17 p
5. HDR/DSR 16 p
6. Hellerup/KR 16 p
På 25km. distancen om eftermiddagen var holdet rigtig godt med første halvdel af løbet, men uden at der konkret kan sættes en finger på noget bestemt, gik farten bare ned det sidste stykke - roerne var slidte! - Det blev til en 6. plads, 2min. og 41sek. fra trediepladsen, og mandskabet er et stykke fra en samlet topplacering (deltog ikke i første løb), men meget kan stadig nåes.





