Det er første gang jeg er ude og prøve kræfter med en åre, mens der er lidt bølger på vandet. Hold da op, det bliver til det ene lufttag efter det andet, koncentrationen kikser.
Ole, der er instruktør og styrmand, maner til udholdenhed, retter på den måde, jeg holder på åren, og siger opmuntrende, at man en gang, med tiden, når rutinen har indfundet sig, (sådan om en 10-20 år, tænker jeg), helt pr. refleks ved, hvordan man skal placere åren, så man ikke ror ud i luften. Det skal nok komme.
Det er nødvendigt med opmuntring, for jeg har aldrig roet før, bortset fra en gang i robådene i Brændegårdshaven på en fjern skoleudflugt i tidernes morgen og så i søen i Tivoli en gang, hvis ikke min hukommelse spiller mig et puds og man i øvrigt kan kalde det at ro.Det er faktisk ikke let at ro, i hvert fald ikke sådan umiddelbart, synes jeg.
Nogle har selvfølgelig lettere ved det end andre, sådan er det jo, og jeg har en svag mistanke om at jeg aldrig kommer i verdenseliten, men mindre kan sørme også gøre det. Det vigtigste lige nu er at »få taget«.
Siden de mange lufttag, uglerne (og dem har der været nogle af) og alt det andet, der skal læres, er det gået stille og roligt fremad, både med et nogenlunde fornuftigt rotag ( i hvert fald ind imellem) og dermed med selvtilliden.
Den sidste kanintur gik ud til masten, ingen vind og blikstille hav, betagende smukt. Det var en oplevelse uden lige at være på vandet og - ind i mellem når det hele gik op i en større helhed - at føle hvordan vi sammen skabte en fælles rytme: Så, nu kører det, nu er det fedt!
Det er dejligt at ro. Der er både udfordringen, der er fællesskabet og så er der det faktum, at roning er fantastisk motion, der styrker hele kroppen. Farvel til de overflødige kilo, myoserne bag skulderbladene (følge af alt for meget arbejde foran en computer) og irriterende mavedeller, hold da op en form, man kommer i - og sikke afstresset man bliver.
Livet er ikke sjovt uden humor, så heldigvis bliver der grinet meget: Vi kaniner griner af os selv og hinanden, når vi kikser, og glæder os sammen, når det bare kører der ud af, hold da op, hvor det føles som en sejr, i dag gik det godt.
Der er en god stemning, stor venlighed og imødekommenhed, sjældent er jeg blevet taget så godt imod et nyt sted. Sikke et engagement, sikke meget tid, instruktørerne lægger i at introducere rosporten til os nybegyndere.
Jeg er faktiskt imponeret. Så må vi se om jeg med tiden lærer at mestre kunsten at skive en åre
Af kanin Lisbet Holst.
