Velkommen til roklubbens 80'ende standerstrygning... Det er dejligt at se så mange her på en smuk efterårsdag, hvor vi jo egentlig burde ligge på vandet i stedet for at stå her.

Når jeg ser tilbage på sæsonen, der er gået, synes jeg, at det har været en god og aktiv sæson.

Vi har i årets løb blandt andet haft et styrmandskursus, et kajakinstruktørkursus, en kaproning, flere langture, et flot Seachallenge Bornholm og så har der i år været rigtigt mange langture udenfor Bornholm - fra Malta over det sydfynske ø-hav til Præstø Fjord og Sturkø i Sverige.

Jeg synes det er rigtig godt, at vi bruger hinanden til at komme ud og se andre farvande. Ud over at det altid er rart at se noget nyt, så er turene nemlig også et vigtigt element i at styrke fællesskabet i klubben... for fællesskabet er jo lige så vigtigt, som de konkrete aktiviteter.

Apropos fællesskab tænker jeg, at det er vigtigere end nogensinde, at vi tænker på fællesskabet - især på tværs af bådtyper. Kajakroningen fylder efterhånden godt i klubben, og jeg hører ind i mellem lidt små pip fra inriggerroerne... at de der kajakker efterhånden fylder meget... underforstået måske lidt for meget.

Og det er jo sådan set ikke forkert, når man f.eks. ser på rostatistikken og medlemsfordelingen. Og jeg kan sagtens forstå, at det kan rører lidt ved nogle følelser i en 80 år gammel roklub, hvor en ny aktivitet har fremgang, mens inriggerroningen har haft en lille stagnation de seneste år.

Men netop derfor er det netop meget, meget vigtigt, at vi dyrker fællesskabet på kryds og på tværs. Når det går lidt ned ad bakke for inriggerne, skal vi ikke fokusere på, at kajakkerne fylder for meget. Nej, vi skal i stedet for glæde os over, at vi har en levende klub, som udvikler sig, og at vi har en masse klubkammerater, som får en masse gode oplevelser på havet. Det er jo det vi er fælles om. Og så skal vi i fællesskab se på, hvad vi kan gøre for at vende udviklingen for inriggerdelen, så det igen bliver en blomstrende aktivitet. Det har vi alle et ansvar for – også kajakroerne.

Og derfor glæder det mig også, at der i år har været en del medlemmer, som har skiftet bådtype – begge veje – og dermed er med til at skabe sammenhængskraft i klubben.

Nu bliver det snart vinter og roningen vil ligge stille for de fleste. Men der er ingen grund til at gå i vinterhi. Der vil igen i år være vintersvømning og en række sociale arrangementer i løbet af vintermånederne. Og ergometerroningen kører som sædvanligt mandag og onsdag + 8er grandprix og ergometerspinning. Så bestyrelsen håber at I er klar til at være med og holde liv i huset i de mørke måneder.

Til slut tak for denne sæson til jer alle og et trefoldigt leve for Rønne Roklub.